De unge tænder af på politikernes debatform

En undersøgelse foretaget på Rødding Højskole af professor Christian Kock har vist, at unge mennesker tog stærkt afstand fra toppolitikeres måde at debattere med hinanden. De unge opfattede Lars Løkke Rasmussen og Helle Thornings debat som ufin, barnlig og fattig på god argumentation (Kock: “De unge tænder af på politikernes debatform“, 2017). Tilsammen kunne man kalde debatten, de opponerede imod for den forudsigelige debat – for egen vindings skyld. Altså en debat hvis funktion er ensidigt at fremhæve egen politiske kandidatur. De unge gennemskuer det alt for let. 

            Reaktionen peger måske på, at de unge hellere hylder et samtaledemokrati, med plads til uens holdninger, som hedengangne Hal Koch 1945 redegjorde for i bogen Hvad er demokrati?.Dette demokrati kender vi et forbillede for fra det gamle Athen, hvor folkets frie mænd havde direkte adgang og indflydelse på valget, mens vi i dag har et parlamentarisk demokrati, med folkevalgte, der repræsenterer borgernes stemmer uden nødvendigvis at drøfte deres beslutninger med borgerne forinden. Borgerne kan skrive til deres folkevalgte og håbe, det gør en forskel, deltage i debatter, aviser, Facebook mv. Men borgerens stemme bliver måske kun brugt nede i gymnastiksalen på skolen, når der udskrives folketings- eller kommunalvalg. Af samme grund har tre forfattere til bogen Tæm eliten(2017) anbefalet et borgerting, som andetkammer til Folketinget, da de ikke mener, at en top på 2-300 teknokratiske politikere og embedsmænd er en reel og tidssvarende form for demokrati. 

            Måske spiller ændrede medievaner hos forbrugere og ændrede debatformater i radio og tv også ind på troværdigheden. Spillet mellem pressen og politikerne. Imidlertid sagde Hal Koch, at  “Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled” (1945, p 13). Nye tendenser i Europa, USA og i verden peger på, at det måske er demokratiet, som i sig selv er på deroute.

(Uddrag fra “Gode vaner i offentlig debat” – retorik speciale af Mette Hafstrøm Kirkegaard, 2018).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *